August Christian Miehe-Renard.
"Da jeg var i starten af 20'erne, var jeg ret nysgerrig vedr. mange ting, især seksuelt og blandt andet andre mænd, seksuelt. Jeg vidste ikke der var noget der hed bi-curious, men det var vel hvad jeg var. Derfor frekventerede jeg i denne periode ofte Københavns bøssebarer, med en stribe sjove, sexede, til tider kiksede og helt igennem vidunderlige og mindeværdige eventyr til følge. Gode minder.
Jeg har kun fortalt forsvindende få mennesker om de oplevelser, selvom de var gode, og selvom jeg mindes dem med glæde og varme. Fordi jeg.. ja, fordi jeg frygtede samfundets dom. Samfundets dom over noget så noller og idiotisk, som min såkaldte mandighed, min skide maskulinitet. Jeg frygtede at fortælle andre mennesker om noget så harmløst, som de seksuelle forhold jeg havde til andre mænd, noget der rent ud sagt burde være ligegyldigt; men pga. oldgammel, arkaisk fordom ikke var det. Jeg ved hvor åndssvagt det lyder, og jeg ved at det langt henad vejen handler om min egen, internaliserede frygt og mine fordomme. Men jeg ved også at denne frygt og disse fordomme, er kodet så dybt i vores samfund at jeg end ikke vidste at jeg internaliserede dem i mig selv.
Men fucking hell, hvis jeg skal rende med den frygt... for noget så harmløst, noget der ingen skade forvoldte nogen som helst, tværtimod. Fuck det, fuck homofobi, fuck transfobi og gid vi dog alle kunne leve og elske uden frygt. Jeg er ikke længere bange for at stå ved mig selv, hvem jeg var og er, og ønsker alene at enhver person i verden måtte kunne leve frit, uden den frygt.
Jeg skriver det her lille rant, fordi jeg tror på ærlighed og retfærdighed, fordi jeg tror at ærlighed er vejen udover den frygt der holder mennesker fra hinanden. Fordi jeg stadig tror, at kærligheden overvinder alt. Fordi jeg også er Orlando."
Inga kommentarer:
Skicka en kommentar